Når ét ord bliver brugt i en kontekst, hvor det bare ikke giver mening.

af | 16. jan 2018 | Artikler

Under overskriften ”Stress er ikke en lidelse” skriver Birgitte Dam Jensen i Jyllands-Posten den 5. januar 2018. Se hele artiklen her: Stress er ikke en lidelse.

Det er en rigtig spændende artikel, der har fat i centrale dele af de problematikker der relaterer sig til stress. Samtidig er der dele af artiklen, hvor jeg tænker, at vi godt kunne gøre noget andet, noget mere og noget anderledes. Det har jeg skrevet om herunder. Jeg tænker, at du med fordel kunne læse Birgitte Dam Jensens artikel først. 😉

Rigtig mange mennesker, har selv oplevet de negative og begrænsende effekter af stress eller kender nogen der har. Så rigtig mange kan tale med om emnet. Det er på ingen måde utænkeligt, at det blandt andet skyldes det faktum, at udviklingen i den livskompleksitet vi er og vælger at være, omgivet af, har udviklet sig med eksponentiel hastighed. Den menneskelige hjerne, der er adskillige hundrede millioner år gammel, har udviklet sig med den normale evolutionshastighed som ikke er eksponentiel. Så det kan tænkes, at der ikke rigtig er balance mellem de 2 elementer – livskompleksitet og vores hjerne.

Tove på 55, der arbejder hos Postnord, er i artiklen skildret som en kvinde, der lider af stress. Som Toves liv er beskrevet, er det absolut sandsynligt, at Tove føler den omgivende livskompleksitet, som meget belastende og det med rette. Og min pointe er, at grundlæggende, så er det Toves tanker om alle de mange negative og belastende situationer, hun oplever, der resulterer i stress. Og det er sådan set helt okay, Tove er i den sammenhæng som størstedelen af alle andre mennesker. Så ved vi hvor vi skal sætte ind. Mit forsigtige gæt er, at Tove bekymrer sig meget.

Alexander på 22, der bor i København, er tæt på at komme for sent til flyveren, til Sunny Beach, hvor han skal på ferie med 10 af drengene. Alexander er i artiklen ligeledes beskrevet som stress ramt, i den situation, hvor han vågner for sent og konstaterer at han ikke har pakket, 2 timer og 15 minutter før flyet letter.

Jeg er helt med på, at Alexanders situation er væsentligt forskellig fra Toves situation. Alexander oplever en enkelt stående situation med stress – det er jo det der gør, at han faktisk når at få pakket og kommer til lufthavnen. Tove har over flere år kontinuerligt oplevet mange og forskellige stress situationer, der har belastet Tove. Og mit gæt er igen, at årsagen til den stress de begge oplever, er den samme – både Tove og Alexander bekymrer sig.

Et eksempel på, at ordet stress også bruges i forskellige situationer, hvor det reelt er malplaceret, er fra min egen verden. Jeg bor så langt ude på landet, at TV-signal alene kan modtages via mobilnetværket. Så jeg har AppleTV og det virker fantastisk. Der er en helt almindelig tirsdag aften, hvor der både streames til Lillesøsters PC, min hustru arbejder ved sin computer og Storesøster arbejder med lektier på sin PC mens hun følger med på fjernsynet. Ind imellem sker det, at båndbredden udfordres og der opstår de her pudsige forsinkelser, hvor billedet på TV’et kortvarigt forsinkes i splitsekunder. Pludselig, da det er sket en 2-3 gange, udbryder Storesøster: ”Jeg bliver helt vildt stresset over det der!”. Jeg tænker – næh, nej, næppe – og lader mine tanker vandre ad den sti, der forhåbentlig fører til et svar på, hvad man (Storesøster) mon skal tænke, for at sige netop det.

Birgitte Dam Jensen beskriver herefter hvordan Den Østrigsk-Canadiske læge Hans Selye opdagede stress, men fik kaldt det noget forkert, grundet manglende sprogkundskaber udi det engelske.

Ifølge www.ordbogen.com så betyder stress at belaste eller udsætte for belastning og strain betyder at anstrenge sig eller belaste. Alt andet lige, så er der altså forskel.

Stress er en fysiologisk og mental tilstand, som mennesker skal kunne bringe sig selv i. Det har været en forudsætning for vores overlevelse igennem ufatteligt mange år. Studier fra University of Wisconsin (Wisconsin 2012) og fra Harvard University (Harvard) dokumenterer at stress alene er farligt og skadeligt, hvis du tror det er farligt! Kelly McGonigal forklarer begge studier og konklusionerne på TED Talks (Kelly McGonigal) og fremkommer samtidig med forklaring på, at det er tanker om tanker (META Kognitioner) der faktisk er den mest sandsynlige primære årsag til stress.

Det har med sikkerhed også betydning for menneskehedens udvikling igennem meget lang tid, at vi evner at bekymre os. Ligeledes er jeg sikker på, at verden ville være et helt andet sted at være, hvis vi ikke kunne bekymre os. Hvis jeg nu har været i haven og fået påført mig selv et sår i fingeren med et haveredskab, der er fyldt med jord, så er det godt at kunne bekymre sig. Ved at bekymre mig, kan jeg tage stilling til, om jeg blot skal rense såret, komme Fucidin og et plaster på, eller om jeg skal tage på skadestuen. Hvis jeg ikke gør noget, er der en risiko for, at jeg i værste fald ender med en blodforgiftning.

Så vi skal kunne bringe os selv i en tilstand af stress. Og som eksemplet er lagt frem med Tove, så er det også åbenlyst, at den belastning der opstår, når Tove igennem mange år forbliver i en tilstand af stress, påvirker Tove på en absolut uhensigtsmæssig måde. Vi skal også kunne bekymre os – og hvis vi bekymrer os kontinuerligt og i lang tid, så er det bekymringer, der skaber stress. Hvis vi er stressede kontinuerligt og igennem lang tid, så vil vi opleve, at kroppen giver signaler om, at det er en uholdbar tilstand.

Studierne fra Wisconsin og Harvard dokumenterer også, at det er vores tanker om stress og den eventuelt deraf følgende belastning, der er fjenden – ikke selve tilstanden af stress. Paradoksalt nok – vi tænker mellem 60.000 og 90.000 tanker i døgnet. Størstedelen i det ubevidste. Og heldigvis, så er tanker som skyer, de kommer og går, uden at du egentlig selv rigtig skal gøre noget.

På det her tidspunkt i artiklen, opfordrer Birgitte Dam Jensen til at der skal defineres en terminologi og diagnose der kan skelne mellem den uskadelige tilstand stress og den sygdomsfremkaldende stressbelastning. Det tænker jeg at vi godt kan gøre anderledes. Jeg tænker at det ikke giver mening at arbejde med en diagnose. Stress er ikke en sygdom. Det er en tilstand kroppen kan være i og skal kunne være i. Igennem at forstå, at det er vedvarende bekymringer om de situationer vi (Tove) oplever, der skaber stress, ved vi også hvordan vi skal hjælpe. Tove kan med sikkerhed bringes til at ændre sine bekymringer til handlinger og når bekymringerne forsvinder, så forsvinder stressen også. Den belastning der i eksemplet med Tove er resultatet, af mange års bekymringer kan også håndteres. En del af det Tove oplever (manglende overblik, overvældelse af følelser, svært ved at huske og sover dårligt) vil forsvinde når bekymringerne forsvinder. De andre lidelser, kan jeg ikke udtale mig kvalificeret om og jeg tænker at de godt kunne være opstået også hvis Tove ikke havde oplevet stress.

Så hvad kan vi gøre i virksomhederne, hvad kan vi undervise i, i skolerne, hvad kan danne grundlag for nationale oplysningskampagner? Mit bud er, at vi sammen og hver for sig skal være bedre til at håndtere os selv og vores egne tanker. Vi skal vide hvad vi skal gøre noget ved og hvad der er vilkår, som vi ikke kan kæmpe med. Vi skal lære at blive kloge nok til at skelne. Vi skal bekymre os og vi skal gøre det på en konstruktiv måde, hvor vi kortlægger situation og muligheder og så vælger hvilke muligheder vi gør noget ved.

Uanset hvor længe og indgående Tove bekymrer sig om nedskæringer, digitalisering og at miste sit job, som alt sammen er rettet imod fremtiden, så kan det at bekymre sig isoleret set aldrig føre til løsninger ligesom det med sikkerhed ikke bremser digitalisering eller nedskæringer. På samme vis, så bliver Toves økonomi ikke ændret, uanset hvor meget hun bekymrer sig. Det samme gælder Toves mands sygdom. Jeg skriver dette med den største grad af empati og medfølelse for Toves situation også selvom Tove måske blot er et eksempel.

Igennem en kortlægning af situationerne og muligheder og et bevidst valg af handling, kan Tove komme videre. Den hjælp Tove eventuelt skal bruge til det, findes med sikkerhed. Og der er altid muligheder.

Vi opdager hele tiden nyt. Videnskaben bliver hele tiden bedre til at måle, veje og dokumentere, godt hjulpet af udviklingen i teknologi. Det var det der gjorde, at vi for mange år siden opdagede, at jorden ikke var flad. Det er videnskab der i nyere tid har vist, at stress er en mental og fysisk tilstand, der alene er farlig, hvis du tænker at den er farlig. At overtænkning og i særdeleshed bekymringer, i overordentlig mange tilfælde er årsagen til, at mennesker har det skidt.

Afslutningsvis – tusind tak til Birgitte Dam Jensen, for at have bidraget med en inspirerende artikel.

Hav en rigtig dejlig dag – hvis det er det du har allermest lyst til. 😉

Claus

Share This