Vælg en side

Hvordan vokser hummere?

af | 20. aug 2019 | Artikler

Om Hummere og Stress og om at der faktisk er en sammenhæng!

Den glæde, ydmyghed og stolthed jeg oplever, når jeg er i stand til afgørende at hjælpe mennesker der er ramt at stress, angst eller depression, er ubetalelig. Det sker i en ramme, hvor fokus er på strukturen i menneskers tanker mere end på indholdet. Netop derfor er langtidseffekten ekstremt effektfuld.

Herunder kan du læse Annes historie. Anne er et navn jeg har fundet på fordi den ”rigtige” Anne gerne vil være anonym. Jeg ved hvem den ”rigtige” Anne er og jeg smiler hver gang jeg tænker på den historie Anne fortæller herunder.

Annes historie

Da jeg startede hos Claus havde jeg en del symptomer på stress – jeg lå vågen om natten, havde svært ved at fokusere på mine opgaver på mit arbejde, og jeg glemte helt almindelige ting såsom, hvilken ugedag vi var nået til, og om jeg rent faktisk havde spist morgenmad eller ej.
Samtidigt stod jeg overfor en operation, og min gennemgående tanke var, at det var et skidt udgangspunkt for en operation, at min krop var stresset, og det blev jeg så yderligere stresset af!

Jeg havde 2 måneder forinden godt tænkt at dette kunne ende galt. Jeg havde skarpe deadlines hver uge i et projekt, der skulle løbe over cirka 7 måneder, og jeg skulle arbejde sammen med en kollega, som fungerede helt modsat af mig i forhold til deadlinehåndtering og kommunikation. Samtidig vidste jeg også, at jeg skulle opereres og kunne slet ikke overskue tanken om, hvordan jeg så skulle indhente de ugentlige deadlines. Derfor kontaktede jeg dengang min HR-afdeling for at høre, om jeg kunne gøre noget for at forebygge stress. De gav mig et telefonnummer til min sundhedsforsikring og sagde, at de havde en hotline vedrørende stress. Det var så det nummer jeg ringede på lige før min operation og blev heldigvis henvist til et forløb hos Claus.

Jeg er som person rimeligt kritisk tænkende, og mit første indtryk af Claus via den SMS han sendte var, at han måske var lidt for frisk for mig at have som coach. Men det var så lige indtil, at vi talte sammen over telefonen og til vi mødtes, hvor jeg fandt ud af, at Claus var et meget velmenende, anerkendende og vidende menneske. De værktøjer og talks han præsenterede for mig, kunne jeg seriøst forholde mig til og gå i gang med at bruge med det samme. Og de virkede.
Jeg nåede 2 samtaler hos Claus, inden jeg skulle opereres – den sidste, dagen før operationen. Derudover nåede jeg at høre Kelly McGonigal’s TED talk vedrørende at stress videnskabeligt set ikke er farligt, medmindre man tænker, at det er farligt. Så det var jo også ret nyttig information.

Ikke i min vildeste fantasi havde jeg forestillet mig, at jeg ville kunne være så rolig lige før en operation, men de øvelser jeg havde lavet morgen og aften i halvanden uge, var blevet en rutine, så jeg lavede dem i stor stil lige inden operationen, og det endte med at være en kæmpe øjenåbner og en fantastisk oplevelse, at jeg kunne styre mine tanker i en ellers for mig ret presset situation.

En af de sidste gange jeg var hos Claus, præsenterede han mig for hummer-historien. Essensen som jeg ser det, er, at man bliver nødt til at smide sit skjold ind imellem og være lidt sårbar for at kunne udvikle sig. Det tænkte jeg meget over, og når jeg så sammenholdt det med at skulle håndtere bekymringer, kunne jeg godt se, at jeg blev nødt til at handle på nogle ting, jeg havde gået og tumlet med i en stor del af mit liv. Så MINDstrain og Claus gjorde en væsentlig forskel i forhold til at give mig det skub og den tillid, der skulle til for at få mig til at handle.

Jeg føler mig stadig sårbar, men jeg ved, at det er med til at udvikle mig, og jeg føler, at jeg er et mere helt menneske i dag. Og det gør mig tryg, at jeg kan lave mine øvelser og få styr på mine tanker, inden jeg skal noget, der presser mig.

Det har været ret afgørende for mig i mit liv at stifte bekendtskab med MINDstrain og at gå hos Claus, som har været rigtig dygtig til at formidle principperne. Jeg anvender også mange af principperne i forhold til mine børn, som derved får dem ind tidligt i deres liv og vil kunne bruge dem resten af livet.

Så hermed en varm anbefaling til alle, som har brug for mere ro i deres liv om at kontakte Claus og stifte nærmere bekendtskab med MINDstrain.

Anne

Afslutning

Du vælger selvfølgelig helt selv, hvad du tænker og mener om ovenstående. Anne ved at det virker, jeg ved det og igennem den indsamling af data som MINDstrain gør efter hver eneste samtale med mennesker, kan vi dokumentere at MINDstrain, som dansk udviklet unik metode, baseret på metakognitiv psykologi – virker.

Hvis du er nysgerrig på ”hummer-historien”, så kig med her: https://www.youtube.com/watch?v=3aDXM5H-Fuw.

Claus

Share This