Om at forstå hvorfor en given menneskelig adfærd er stringent logisk!

Igennem mange år, har det interesseret mig, som menneske, leder og coach, hvad det er der gør at mennesker agerer på bestemte måder, i bestemte situationer.

Mest fordi jeg tænker, at vi er mageløse væsner der er udrustet med den sejeste bio-computer (hjernen). Udfordringen er bare nogle gange, at vi enten ikke har fået udleveret en brugsanvisning, ikke kan finde den eller ikke har fået den læst. 😉

Og det er min oplevelse, at meget at det, som mennesker ”bøvler” med, kan påvirkes positivt ved at bruge brugsanvisningen. Den findes faktisk!

Mit udgangspunkt er, at mennesker laver kort over virkeligheden. Kort der ikke er det samme som selve landskabet. Mennesker reagerer ud fra deres eget kort over virkeligheden – ikke ud fra virkeligheden selv. Den virkelighed du oplever, er et produkt af en række neurologiske filtre. Mennesker er ikke lig deres adfærd.

Ud af et helhjertet ønske om at dele den viden, indsigt og de erfaringer jeg har, vil jeg over en række kortere artikler samle dette. Det ender med at være en samlet helhed, der også kan læses hver for sig. Dette er artikel #1.

En viden og indsigt, som jeg bruger selv på daglig basis. Som Coach, Mentor og Sparringspartner. Jeg bruger det, når jeg arbejder med udvikling af mennesker, ledere og teams. Og det er en integreret del af mit arbejde med at hjælpe stressramte tilbage på sporet.

Helt konkret, så vil jeg med udgangspunkt i dele af den logik som neurologien er indrettet efter, forklare og eksemplificere, hvordan du kan bruge informationen til at blive endnu bedre til at kommunikere og til at forstå andres adfærd. Bedre forstået på den måde, at hvis du accepterer den præmis der hedder: ”al-kommunikation-sker-på-modtagerens-præmisser”, så vil du, under anvendelse af den viden jeg deler, kunne skræddersy din egen kommunikation. Bygge den op, så den bedst muligt lander på modtagerens kort over virkeligheden.

Jeg tænker, at præcis det at din kommunikation lander bedst muligt, er relevant i mange situationer, måske alle situationer?

Hvis du ønsker det, så kan du anvende det som leder, som forælder, som kollega, som ven, som frivillig træner eller i team sammenhæng. I det hele taget i stort set alle situationer hvor mennesker interagerer og kommunikerer. Det vil give dig mulighed for at løse problemer og det er alene din kreative evne, der sætter grænserne for, i hvilke situationer du kan få glæde og udbytte af det.

I en verden, med høj kompleksitet og hyppige forandringer, kan forståelse af og for, hvordan vi opfatter ting og hvordan det påvirker menneskers adfærd, gøre mange ting meget lettere.

Inden vi kommer til det mere detaljerede indhold, så vil jeg gerne præcisere og pointere, at intet af det jeg skriver om, er egnet til at ”proppe-mennesker-i-kasser”. Der er intet videnskabeligt grundlag for det og det tjener ikke noget relevant formål. Okay?

Hvordan starter vi?

Udgangspunktet for den viden og erfaring jeg gerne vil dele, er modellen herunder.

Igennem de enkelte artikler, vil jeg beskrive de enkelte dele i ovenstående model og jeg vil gerne starte med en kort gennemgang af selve modellen.

Helt overordnet så viser modellen en slags niveau opdeling, af forskellige komponenter der har det tilfælles, at de former, påvirker, definerer og resulterer i en given adfærd hos mennesker. Du kan også se den, som en slags kommode, hvor der ligger noget bestemt i hver skuffe, nydelig sorteret efter en bestemt logik og systematik.

I NLP terminologi kaldes modellen for ”logiske niveauer”. Det navn er indlysende i den forstand, at hvis du skiller en given adfærd ad, i ovenstående komponenter, med det mål at forstå, hvordan hver enkelt komponent bidrager, så vil det stå lysende klart for dig, hvorfor et menneske har en given adfærd i en given situation. 

De enkelte niveauer – skufferne

Omgivelserne, ligger i bunden af modellen, og udgør de ydre rammer, muligheder og begrænsninger, som det enkelte menneske opererer indenfor. Omgivelser har med adfærdens hvor og hvornår at gøre.

De fleste mennesker vil have en rimelig grad af fleksibilitet til at have den samme adfærd i forskellige omgivelser og omvendt. En stor del af positiv tænkning handler om at vælge den adfærd der bedst passer til situationen og omgivelserne.

Fysiologi og Sprogmønstre refererer til den adfærd du direkte kan observere og lytte dig til i de aktuelle omgivelser og har at gøre med hvad. Også her oplever de fleste mennesker, en vis grad af fleksibilitet, om end den også i konkrete tilfælde er begrænset.

Kender du det, at du altid sidder på en bestemt måde på en stol, eller lægger armene over kors på en bestemt måde. Giver hånd på en bestemt facon eller bruger bestemte sproglige vendinger og formuleringer? Vanerne der relaterer sig til fysiologien er hos mange, tungt forankret og det føles underligt eller ubekvemt, at lægge armene over kors på en anden måde. Sprogmønstre er også underlagt vanens magt og samtidig kender du måske det, at du efter i en periode, hvor du har brugt en bestemt vending, godt kan undlade at bruge netop den. Måske fordi det bliver for meget eller fordi du oplever at alle andre også siger det. I 1970’erne var udtrykket ”bred ymer” tilsyneladende noget mange brugte. Vi er mange der glæder os over, at det udtryk ikke længere er på mode. 😉

Når du skal bage et brød eller prøve en ny opskrift på en ny ret, så kender du måske til, at du følger en opskrift. Mentale Strategier dækker over, de arbejdstegninger, opskrifter og procedurer du følger mentalt. De er alle baseret på sansninger som styrer din adfærd. Hvis du mærker eller kan se at dejen er for klæbrig, kommer du nok mere mel i. Hvis du mærker eller kan se, at dejen er alt for tør, kommer du nok mere væske i.

Dette niveau udpeger konkrete handlinger under anvendelse af dine mentale kort, planer eller strategier for hvordan du gør noget.

Fleksibilitet er fortsat tilstede om end de fleste oplever, at det er svært at bryde rytmen for hvordan du gør bestemte ting. Når man igennem mange år, har gjort ting på bestemte måder, så betyder det, at der er skabt solide neurale forbindelser i hjernen. Du er dygtig til at gøre noget, fordi du har trænet det og derigennem bygget virkelig solide neurale forbindelser. Hvis du skal gøre noget på en anden måde, så skal der etableres nye neurale forbindelser.

META programmer er et kapitel helt for sig. Derfor vil jeg bruge flere artikler til beskrive hvad det er for nogle og hvad de kan bruges til. De har mest at gøre med, hvordan vi opfatter og forstår ting og er tæt forbundne med mentale strategier.

META programmer er der kortlagt mange af og det endelige antal afhænger af, hvordan de grupperes eller kategoriseres. META programmer er en slags filtre og strategier for, hvordan vi bearbejder information. En slags sorteringsmaskine, der er med til at beslutte hvordan vi opfatter og forstår noget. META programmer er altid kontekstafhængige. Og igen, der er ikke noget, der er mere rigtigt eller mere fint end andet, heller ikke når det kommer til META programmer!

META programmer beskrives typisk på en skala, hvor præferencerne er angivet i hver sin ende af skalaen eller fordelt ud over skalaen. I nogle situationer har mennesker en præference for at være i den ene ende og i andre situationer, præference for at være i den anden ende af skalaen.

Nu er det ved at være begrænset med fleksibiliteten, i særdeleshed fordi mange mennesker ikke er opmærksomme på META programmerne og hvad de gør. Det er som om, at META programmer er sådan en slags grund-gear, som hjernen sætter sig i, når du vågner, helt af sig selv. Du kan ændre dine præferencer og det skal der bruges dygtigt med energi til.

Der er nogle af META programmerne, der er mere styrende end andre. De fem META programmer jeg har valgt at beskrive nærmere – senere, er: Motivationsretning, Referenceramme, Relationsfilter, Begrundelsesfilter og Abstraktionsfilter.

Overbevisninger og Værdier er det næste niveau i logikrækkefølgen. Hele grundlaget for, hvad du motiveres af, bor her. Grundlæggende, så motiveres du neurologisk alene af 2 ting. 1. At opleve, at du i enhver henseende, opnår at leve i god balance med dine værdier og overbevisninger. Eller 2. at undgå at nogen eller noget forhindrer at der er god balance. Til de der troede, at det var sex og penge – jeg beklager at have afsløret, at det ikke er tilfældet. 😉

Værdier og overbevisninger enten fremmer eller hæmmer effektiv adfærd og de er helt afgørende, når du skal finde ud af, hvad det faktisk er du ønsker dig af livet og tilværelsen. Effektivitet måles her på, hvor godt et menneske har det.

En anden dimension, specielt relateret til overbevisninger er, betegnelsen. Overbevisninger er sammensat af to ord, over og bevis. Sprogvidenskabeligt betyder overbevisning altså, noget der er hævet over bevis. Det skal ikke bevises, at det er rigtigt. Det siger sig selv, at nogle mennesker bærer rundt på nogle overbevisninger om hvordan verden er skruet sammen, som voldsomt påvirker dem, potentielt negativt. Overbevisninger som de måske aldrig får trykprøvet eller kigget efter i sømmene. Overbevisninger som måske, med en naturvidenskabelig tilgang, viser sig at være det rene sludder.

Eksempel: “Det er vores klare overbevisning, at de mennesker, der er bedst til at varetage børnenes interesser, det er og bliver forældrene!” Er det altid sandt – ud fra en videnskabelig tilgang? Eller: “Det er vigtigt for mig at bekymre mig meget, ellers er jeg ikke en god mor!” Er det altid rigtigt? Kan man faktisk godt være en god mor, uden at bekymre sig?

Værdier og overbevisninger har derfor at gøre med, hvorfor vi gør noget. Omkring fleksibilitet, så er reel velfungerende fleksibilitet er typisk kun tilstede i meget begrænset omfang. Og det er ikke umuligt at ændre på værdier og overbevisninger.

Rigtig meget personlig udvikling, tager sit udspring i, et eftersyn af værdigrundlaget og overbevisningerne.

Identitet. Sidst og helt i toppen, bor det enkelte menneskes Identitet. Opfattelsen af hvad det er for roller det enkelte menneske har. Mor, Far, Mand, Kone, Ven, Kollega, Onkel, Frivillig, Vegetar, Chef, Blogger og alle mulige andre. Opfattelserne af, hvad det er for en mission der er din, hvordan du skal være dig i denne verden. Hvem du er.

Nogle mennesker oplever, at de har fået “puttet” noget ned i denne skuffe, som faktisk ikke hører til der og som derfor påvirker dem, alt for voldsomt.

Måske du har hørt et andet menneske sige: ”Jeg er allergiker”. Når man tager det der bliver sagt, for pålydende, så betyder det, at allergiker er noget der har at gøre med det menneskes identitet og rolle. Jeg tænker, at allergi mest er en lidelse. Muligvis forårsaget at en ubalance i immunforsvaret. Jeg tænker også at det ikke er noget, der har med identitet at gøre.

Hvorfor er modellen delt op i lag?

Hvert enkelt niveau organiserer, påvirker og styrer niveauerne der ligger neden under. Hvis noget forandres, eksempelvis i værdier og overbevisninger, så vil det sprede sig nedad og skabe forandringer i niveauerne neden under.

Omvendt, så vil en forandring på et nedre niveau muligvis, men ikke nødvendigvis påvirke niveauerne oven over.

Måske du også er stødt på udsagnet: ”al forandring starter hos dig selv”. I den sætning refererer ”dig” nok mest til identitet og rolle samt i noget omfang til værdier og overbevisninger. Sammenholdt med logikken i niveauerne, så giver det jo god mening.

Det at forandre noget i eksempelvis menneskers omgivelser, fører typisk ikke til at mennesker ændrer værdier, overbevisninger eller identitet. Omvendt så kan det dokumenteres, at mennesker der arbejder med egne værdier, overbevisninger, under anvendelse af egne præferencer for META programmer og de bedste af deres mentale strategier, kan skabe store forandringer i verden – mest for sig selv og også for andre.

Hvad er så næste skridt?

For mig, er næste skridt at beskrive nogle flere lag, i hvert enkelt niveau med det mål, at afsløre nogle flere ”tips & tricks” til hvordan du kan anvende det du nu ved, i din praktiske virkelig, i din hverdag, med udgangspunkt i dit kort over virkeligheden.

Hvad det næste skridt er for dig – det ved du bedst. Måske du har lyst til at læse flere afsnit. Måske har jeg ikke fanget din nysgerrighed i tilstrækkelig grad.

Jeg glæder mig til at skrive mere. Til at dele og til at modtage feedback.

Tak for nu og god dag.😉

Claus