Endnu éen – “Min Historie”

af | 19. nov 2018 | Artikler

Min historie – November 2018

Herunder en historie fra et menneske jeg har haft i MINDstrain Stress Forløb. Fortællingen om situationen og hvordan MINDstrain metoden og værktøjerne gør en forskel.

 

Før jeg mødte ind hos coach, var jeg meget presset af en stor mængde arbejde i en ny lederstilling.

Der var forskellige årsager til dette, fx det ikke var muligt på den nye arbejdsplads at lave introduktion på en sådan måde, at opgaverne blev leveret lidt af gangen, efterhånden som man havde lært dem.
Et helt område med et højt antal medarbejdere, og en meget stor administrativ funktion og vagtplanlægning, gjorde at det var svært for mig at organisere at nå det hele. Jeg havde en arbejdstid ofte på 50 timer om ugen, hvilket jeg aldrig havde forestillet mig jeg skulle i mit arbejdsliv. Dette havde også en psykisk påvirkning af mig.

Dernæst havde jeg også et psykisk pres personligt, på grund af svære familiære forhold med sygdom.

Jeg følte mig presset og lettere stresset, havde svært ved at sove, og jeg havde fået sværere ved at huske. Derfor henvendte mig hos min leder.
Det var svært for arbejdspladsen at tage særlig mange opgaver fra, og jeg blev tilbudt at gå til coach. Jeg blev lidt provokeret af, at jeg blev tilbudt en coach, da jeg var sat i en situation med en stor arbejdsmængde, uden en mulig ordentlig pædagogisk planlagt hjælp og introduktion til jobbet.

Jeg havde ikke overvejet eller behov for nogen former for sygemelding. Men min familie var absolut bekymret for mig, de kunne også mærke en adfærdsændring.

På møderne hos coach, får jeg mulighed for at få sagt det jeg tænker, jeg bliver anerkendt i at det er en svær opgave jeg er oppe imod, og jeg får redskaber til at begynde og arbejde med måden jeg bearbejder og reagere på.
Efter første møde hos coach føler jeg mig hørt og anerkendt for den situation jeg var i, det var meget positivt og jeg fik anerkendelse for min måde at imødekomme og tackle problemer på. Jeg fik hjemmeopgaver i starten, hvor jeg hver dag skulle visualisere med et af de redskaber vi havde talt om. Det var en ny arbejdsmetode for mig, men den hjalp mig, også til en bedre søvn.
Den største forskel for mig efter jeg har afsluttet forløbet, har været at jeg bedre kan tackle følelserne når opgaverne bliver mange. Jeg kan bedre finde ud af at sætte overlæggeren lidt ned, og glædes over det tankefrirum jeg har haft i seancerne hos coach, da jeg også har haft det svært med at blive tryg i omgivelserne på min nye arbejdsplads. Jeg har fået redskaber jeg kan bruge teoretisk når jeg kan mærke presset kommer, og jeg har selv kontinuerligt arbejdet med tillidsopbygning.

Hele forløbet har gjort, at jeg i dag bedre kan tackle tingene på mit arbejde, og jeg kan personligt bedre håndtere det at blive presset.

Selvfølgelig har det også betydning, at jeg har dødsfald i nær familie midt i mit forløb, i den forbindelse var jeg sygemeldt i  1½ uge. Det har givet en større afklaring i de personlige udfordringer, hvilket også hjælper mig til at tænke mere klart og bedre kunne arbejde med tingene.

Jeg er rigtig glad for og stolt af, at kunne gøre en forskel for et andet menneske, der oprigtigt trængte til det. Det er fantastisk hvad MINDstrain metoden kan gøre – og på kort tid – effektivt og skønsomt og med resultater der rækker sikkert ind i hver enkelts fremtid. 

Claus

Share This